Nytårsdykket var afslutningen på 2023

01-01-2024

'GODT NYTÅR OG TAK FOR 2023' 🌊🎉 

Vi holdt fast i traditionen med det årlige nytårsdyk som blev afholdt lørdag den 30. december! På trods af nogle afbud pga. sygdom, dykkede et par seje medlemmer ned i det kolde vand og fik udforsket mere under Lillebælt. Efterfølgende blev der hygget om grillen med varme frankfurtere, mens vi ønskede hinanden et godt nytår.

2023 har været et roligt år, hvor renoveringen af Herning Svømmehal har påvirket vores fremmøde, men nu ser vi frem til et sprudlende 2024 med masser af spændende aktiviteter! Velkommen til det nye år - lad os skabe flere uforglemmelige øjeblikke sammen! 🥽🌟

 

Læs mere

Vellykket foredrag

15-11-2022

75 personer deltog tirsdag aften i et spændende foredrag omkring dykkerfysiologi og Søværnets Dykkertjeneste.
Foredraget blev afholdt af instruktør og kulturbærer Peer Haagerup fra Søværnets Dykkertjeneste.

Arrangementet blev afholdt i Multisalen, som er i forbindelse med Perlens klublokaler i Herning Svømmehal. Det var derfor også et oplagt mulighed at vise klubbens faciliteter frem til andre klubber, og få en god snak omkring det at drive en forening.

I fire timer fik deltagerne mulighed for at høre spændende anekdoter, røverhistorier og baggrundsviden for vores passion - nemlig dykning.

Det omhandlede blandt andet fysikken og hvordan det påvirker os fysiologisk som dykkere. Gode råd og fif, som måske for nogle gav stof til eftertanke. Snakken gik på trykkammer, hvordan kroppen bliver påvirket under dykning og ikke mindst, en bedre forståelse for øret.

Derudover blev der vendt tanker omkring den såredes vej, brugen af oxygen som behandling samt alarmering.

Perlen takker de mange fremmødte, som kom fra bl.a. dykkerklubber rundt omkring i hele jylland og fyn.

Læs mere

Affaldsindsamlingen 2022 - Det Blå Rum ved Fuglsangsø

03-04-2022

Sølle 20 kg. og en halvfyldt affaldspose.

Heldigvis var årets affaldsindsamling en sølle omgang. Det Blå Rum ved Fuglsangsø var næsten fri for affald, hvilket gjorde at der ikke var meget at lave for de fem dykkere der var i vandet.

Med en vandtemperatur på 6 grader, og par stykker i våddragt, så gjorde det heller ikke noget at det var hurtigt overstået. På land var der nemlig tændt op i grillen, hvor flere af klubbens medlemmer og familier gik og hjalp til.

Der blev fundet lidt dåser, et par flasker, en gulvmåtte, lidt stillads og så afskåret træ fra byggeprocessen af broanlægget. Så Fuglsangsø kan fortsat forblive en af Danmarks reneste søer.

 

Affaldsindsamlingen 2022

Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald i naturen. Projektet arbejder for et Danmark fri for affald.

I 15 år har Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling fået op mod 200.000 danskere ud at samle affald i naturen. Hovedformålet med Affaldsindsamlingen er at gøre opmærksom på et kæmpe problem: Danmark producerer alt for meget affald, og derfor ender flere hundrede tons affald hvert år i naturen. Du kan læse mere omkring projektet her.

 

 

 

 

Se flere billeder i vores Galleri.

Læs mere

Julefrokost 2020 aflyses grundet forsamlingsforbudet

13-11-2020

Grundet det nuværende forsamlingsforbud på 10 personer, har bestyrelsen besluttet at aflyse dette års julefrokost.

Vi håber på, at forholdende forbedres i den kommende tid, hvor der vil kigges på alternative løsninger.

/Bestyrelsen

Læs mere