Tirsdag aften afholdte Perlen, i samarbejde Dansk Sportsdykker Forbund, en workshop omhandlende klubudvikling. Selve aftenen blev styret af udviklingskonsulent Nicolai Kehling, som tog de fremmødte af klubbens medlemmer og bestyrelse i gennem de udvalgte fokusområder.
Bestyrelsen havde på baggrund af spørgeskema og efterfølgende møde med DSF udviklingskonsulenten fundet frem til de tre fokuspunkter der skulle arbejdes med de næste tre år.
Til workshoppen deltog både helt nye og nogle af klubbens ældste medlemmer, så der var god mulighed for at se emnerne fra forskellige vinkler. Det blev til en god gang aftensmad og efterfølgende tre timers dialog, ideer og stof til eftertanke med de forskellige områder. De forskellige ting er blevet samlet ind og vil være en opgave der ligger til bestyrelsen efter generalforsamlingen d. 8. februar 2023.