Ny danmarksrekord i Fridykning - 100m sprint

25-06-2021

Jesper Lauridsen sætter ny danmarkrekord i 100M Speed til VM i Fridykning.

To medlemmer fra Herning Sportsdykkerklub Perlen, deltager i disse dage til VM i indendørs fridykning i Belgrade, Serbien.

Dagens diciplin lød på 100M sprint, hvor distancen skulle tilbagelægges hurtigst muligt. Og det må man sige at Jesper Lauridsen gjorde, da han med tiden 00:47:53 satte ny danmarksrekord! Stort tillykke til Jepser 🤙

De tre medaljer blev alle vundet af Rusland, i tiderne 00:33:650, 00:32:240 og 00:31:290. Verdensrekorden lyder på 00:30:350.

 

Henrik Stenhøj (Tid: 00:53:54) fik desværre et rødt kort, pga. en teknikalitet, hvor han brød overfladen inden han rørte bassinkanten. 

 

De to atleter, Henrik Stenhøj og Jesper Lauridsen, er begge nye ansigter i klubben. De kommer begge fra Ringkøbing og havde behov for en ny klub, da deres daværende blev opløst. Perlen havde i samme omgang opstartet en fridykkerafdeling, så timingen har været perfekt.

Jesper Lauridsen med ny danmarksrekord (00:47: 53) i Fridykning - 100M speed.
Rekorden blev sat til VM i Indendørsfridykning d. 25.06.2021 i Belgrade, Serbien.