To medlemmer deltager i VM i Fridykning

22-06-2021

Man kan godt være på toppen - Selvom man er på bunden.

To af klubbens medlemmer er ankommet til Serbien, hvor det officielle VM i indendørs fridykning skal afholdes d. 22-26 juni.

Henrik Stenhøj (tv.) og Jesper Lauridsen (th.) ankom i går til Belgrade i Serbien.
VM i Fridykning afholdes i perioden d. 22-26 juni. Foto: Henrik Stenhøj

Deltager i flere discipliner
Både Henrik Stenhøj og Jesper Lauridsen deltager i flere discipliner, til dette års verdensmesterskab i Indendørs Fridykning.

De deltager i dynmatiske discpiliner, både uden finner (DYN-NF), med mono-finne (DYN) og svømmefødder (DYN-BF). I de dynamiske discipliner er målet, at svømme så langt som muligt under vandet horisontalt fremfor vertikalt. Det er derfor en hårfin balance mellem at komme fremad, men også minimere brugen af ilten i kroppen.

Derudover deltager de også i disciplinen Speed, hvor der med finner skal svømmes 100meter hurtigst muligt og Endurance 8x50 meter, hvor det gælder om at komme først, med mulighed for trække vejret efter hver 50 meter.

 

11th CMAS World Freediving Indoor Championship 2021
Konkurrencen afholdes i år, i den serbiske hovedstad Belgrade og er det officielle VM inden for indendørs fridykning. Der deltager 130 atleter fra 26 lande. Mesterskabet afholdes af det serbiske forbund, under godkendelse fra CMAS. I Danmark repræsenteres CMAS af Dansk Sportsdykker Forbund, hvor Herning Sportdsdykkkerklub Perlen er medlem af.

 

Hvad er fridykning?
Fridykning handler om, at dykke uden anden luft end den du indånder i overfladen inden du dykker. Det er fridykkerens passion, at bevæge sig frit og vægtløst i vandet, ligesom det er for alle andre dykkere. Det, der adskiller fridykkere fra andre dykkere er, at passionen også er at mærke og forstå de reflekser kroppen besidder når der dykkes, samt lære at samarbejde med disse. 

 

Fridykning i Herning Sportsdykkerklub Perlen i et COVID-19 år.
Fridykning som selvstændig aktivitet i klubben nyt. Tilbage sidste år i marts måned startede den første træning, men det blev kun til en enkelt træning inden nedlukning pga. COVID-19. Det har derfor været et turbelent år, men samtidig klubben har været så heldige at få tilgang af både Henrik Stenhøj og Jesper Lauridsen i klubben.

Klubben har i den forbindelse forsøgt at støtte de to atleter bedst muligt med træningsfaciliteter. I forbindelse med den længere nedlukning af Herning Svømmehal, har de selv koordineret adgang til Holstebro Svømmehal under ordning med professionelle idrætsudøvere. Nu står de begge to i Serbien, hvor det fra i dag d. 22. juni går løs!

 

Følg med lige her!
Du kan følge med her på Facebook eller på deres hjemmeside her.