Bestyrelsen følger udviklingen omkring COVID-19 tæt, og følger derfor myndighedernes råd og retningslinjer. DIF opfordrer desuden alle klubber og forbund til at gøre det samme.
Derfor fraråder vi deltagelse af personer i klubbens aktiviteter, som har symptomer på luftvejsinfektion.
Forebyg smitte
- Vaske hænder og bruge håndsprit hyppigt
- Hoste eller nyse i ærmet eller i en engangsklud
- Begrænse fysisk kontakt og undlad at opholde sig sammen med smittede personer
- Være omhyggelig med rengøringen
- Være opmærksom, når man er på steder med tæt kontakt til mange mennesker
UDLÅN AF UDSTYR STOPPES
Da COVID-19 spredes via dråbeform og kan overleve på overflader i 48-72 timer, så vil der fra dagsdato blive stoppet for udlån af udstyr.
Der arbejdes på indkøb af Chemgene HLD4H desinficeringmiddel, som kan fjerne COVID-19. Derved vil udstyr igen kunne bruges af junior, prøvedyk mv.
Så snart vi har mere omkring dette, vil i blive informeret.
CORONAVIRUS OG SVØMMEHALLER
Dansk Svømmebadsteknisk Forening har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen for at høre, hvordan svømmehaller skal forholde sig til Coronavirus og den afledte sygdom COVID-19.
HAR SVØMMEHALLENS MILJØ BETYDNING FOR SMITTE?
Sundhedsstyrelsen oplyser, at svømmehallens/saunaens varme og fugtige miljø ikke har nogen betydning for virussmitte.
KAN COVID-19 OVERFØRES GENNEM VANDET I SVØMMEBADET?
WHO skriver, at hvis man overholder det gængse regelsæt for klor på 1 mg. pr. liter vand, så er risikoen for smitte gennem vand lav.
/Bestyrelsen